Beskrivelse
Fortsætterholdet er for dig, der allerede har deltaget på hvalpeholdet og ønsker at udvikle samarbejdet med din unghund. Vi arbejder videre med de vigtigste hverdagsfærdigheder som:
Indkald
At gå pænt i snor
Øjenkontakt, ro og fokus
Forståelsen af “nej”
At hilse pænt
At skabe kontakt gennem små, sjove og nærværende øvelser
Alt træning foregår efter Mindful-Dog metoden, hvor ro, tryghed og stressfri læring er i centrum – både for dig og din hund. Vi tilpasser øvelserne individuelt, så I kan udvikle jer i jeres eget tempo uden pres eller præstationskrav.
Hvad kan du forvente af træningen?
Alle hunde er forskellige – og derfor er forventningerne det også.
Nogle hunde er klar til at arbejde med flere øvelser, mens andre har mest brug for at lære at finde ro, fokus og tryghed i nærheden af andre hunde.
Det kan betyde:
Flere små pauser
Lidt større afstand til de andre
Kortere træningsrunder
Det vigtigste er ikke, hvor meget din hund kan, men at den er tryg og læringsparat – og at du som ejer lærer at mærke, støtte og respektere netop din hunds balance.
Mindful-Dog metoden – læring med nærvær
I træningen bruger vi bevidst gentagelser, ro og stilhed som en del af læringen. Det giver hunden mulighed for virkelig at forstå – og det hjælper både dig og din hund til at hvile i jer selv, også når der ikke sker noget.
Du bliver guidet i at aflæse din hunds signaler og kropssprog, så du bedre kan støtte den i at lære på en måde, der giver mening i jeres hverdag.
Undervejs introducerer vi gradvist flere forstyrrelser og øger sværhedsgraden – altid med respekt for hundens følelser og evne til at udvikle sig.
Vi arbejder også med simple aktiveringsøvelser, der stimulerer både hjerne og sanser og styrker samarbejdet mellem jer.
Har du en meget arbejdsvillig hund?
Du er altid velkommen til at bede om ekstra udfordringer – men også disse hunde har brug for pauser. Vi finder balancen sammen.
Fortsætterholdet giver dig ro i maven
Du får en dybere forståelse for din unghund, og for hvordan I sammen kan skabe en hverdag med:
Mere kontakt
Mere nærvær
Mere glæde
Fortsætterholdet er for dig, der vil bygge videre på et trygt fundament – og styrke relationen til din hund på en kærlig, respektfuld og mindful måde.

